Paa Boernehjem i Kathmandu fra d. 3. til d. 24. april

Efter en uge i Kathmandu med meget sol paa tagterrassen og mange by-ture med rom og cola paa Tom og Jerrys (det var her, vi skulle have vaeret i Tibet), er jeg nu taget paa boernehjem med Tine, Anna og Jesper, hvor jeg nu har vaeret i to uger.
Boernehjemmet er et lille sted med 18 boern og to voksne damer som styrer det hele - Nanu og Maya.. Her er smaat og beskidt og lugter grimt, men boernene er fantastisk soede og aabne og meget glade for os. Man har konstant et par haengende i hver arm som gerne vil krammes og nusses eller lege den ene eller den anden leg. Fra foerste oejeblik blev vi kaldt "brother" og "sister" og behandlet som en del af familien!

Dagene gaar langsomt og i starten var det svaert at falde til ro og bare vaere med boernene. Den foerste uge havde jeg meget udrejselaengsel og foelte at der stadig var meget jeg skulle naa at se i Nepal. Det er heldigvis aftaget en del nu og nu hygger jeg mig meget i loebet af dagene. Boernene har haft ferie indtil i dag, saa de har vaeret hjemme hele dagen - det er meget legeri i laengden. Vi fire proever at holde nogen pauser i loebet af dagen paa vaerelset for at kunne holde til hele tiden at vaere paa, og det hjalper ogsaa lidt. Det legetoej vi har haft med har vaeret en stor succes! Det leger vi meget med. Uden det ved jeg slet ikke hvordan vi skulle have faaet tiden til at gaa. Jeg spiller fx memory ca tre timer i loebet af en dag og perlerne har vi leget med hver dag den sidste uge..

Vi faar Dal Bhat hver morgen og aften - og ikke andet. Dvs. ris med linsesuppe og staerke karrygroentsager. Man skulle tro man blev traet af det, naar man nu ikke spiser andet og ogsaa faar det til morgenmad, men det er ikke tilfaeldet for mit vedkommende ( de andre tre er ved at kaste op over det). Jeg er blevet vaskeagte nepaleser paa det punkt. Maden spiser vi for oevrigt nepali style - med fingrene!
I gaar lavede vi "dansk" mad til hele boernhjemmet (saa ingen Dal Bhat). Vi kokkererede pasta med tomatsauce - meget simplet, men de var vilde med det og spiste med fornoejelse (med fingrene). Det var meget sjovt at se!
Hygiejnen her er frygtelig!! Der er bestemt intet at sige til at baade Jepser opg Anna har ligget syge - jeg har sluppet og fatter det ikke. Levnedsmiddelstyrelsen ville faa et chok hvis de kom paa besoeg i boernehjemmets koekkenet.. Saebe, haandvask, rent vand osv. er ikke noget man bruger synderligt meget. Og saa er der en kaempe fed rotte som muntre sig i alle affaldsresterne som ligger i gaarden ved koekkendoeren.

Vi har alle fire besluttet at tage hjem fra boernehjemmet en uge foer tid! Jeg bliver simpelthen noedt til at trekke en sidste gang inden jeg kommer hjem igen og det er Jesper og Maja heldigvis med paa. Saa haaber jeg bare knaeet holder - det har gjort lidt vroevl paa det sidste - ellers saa er trek nok udelukket. Det er al den sidden paa gulvet i skraedderstilling. Det kan det ikke holde til..
Paa loerdag rejser vi endelig til Bhutan. Det glaeder jeg mig meget til. Vi skal kun vaere vaek i tre dage, men programmet er kompakt saa vi skal nok faa set en hel masse alligevel. Og det bliver skoent at faa et afbraek fra tiden paa boernhjemmet..

Tibet er afloest af en tur til Bhutan

Fuck, hvor har vi diskuteret og brugt mange kraefter paa at finde ud af hvad vi skulle goere i stedet for at tage til Tibet. Der har vaeret mange faellesmoeder og mails hjem til vores rejsearrangoerer, foer i har kunne tage en beslutning om noget som helst... Oev! Det er besvaerligt at skulle planlaegge naar man er 14 som rejser sammen!

Afrejsen d. 31/3 blev jo aldrig til noget, for der kunne ikke skaffes billetter alligevel.. Men nu er turen bestilt til d. 18/4 og der skulle der helidgvis ikke vaere nogen tvivl om hvorvidt vi skal afsted eller ej. Men man skal selvfoegelig aldrig sige aldrig. Det har vi laert af bitter erfaring! Jeg krydser dog fingre.. Man traenger til noget spaending og en paa opleveren efter et par uger paa boernehjemmet.. Der staar tiden ligesom lidt stille - lidt for meget. Nogen dage keder man roeven ud af bukserne.

Hyggedag i Pokhara + todagstrek til Panchase

Foerste dag i Pokhara blev, som det fremgaar af billedet, tilbragt paa hesteryg rundt i en byen. Senere paa dagen padlede vi rundt paa soen i en kano mens vi sang sange om vand.. Ren raa-hygge og afslapning inden naeste dags to-dags trek til Panchase, (2400 m's hoejde - det hoejeste jeg endnu har vaeret oppe) hvor benene virkelig skulle paa arbejde.

Turen til Panchase var helt fantastisk. Vi var kun 6 afsted paa trek og det var skoent for en gangs skyld ikke at vaere saa mange afsted sammen. Vores guide var lokalkendt og havde familie i hver landsby vi kom forbi paa vej op ad bjerget, saa vi blev budt paa the mange steder undvejs op. Herligt, at moede vaskeaegte nepalesere og blive budt indenfor i deres hjem. Forkost fik vi ogsaa privat og den stod selvfoelgelig paa Daal Bhat (ris med en linsegroed) samt karrygroentsager og friturestegt omelet - det er vaskeaegte nepalsermad! Herligt og staerkt smager det!

Paa vej op ad bjerget fik vi foelge af en soed hund fra en af landsbyerne. Jimmy hed den - den fulgt med os hele vejen til toppen, sov med os og gik med ned ad bjerget igen. Akkurat som om den var en del af gruppen. Guiden tog sig ikke meget af det, saa det er aabenbart normalt at hunde tager afsted paa tur med fremmede i flere dage. Men vi var nu glade for Jimmy, som var et underholdende element paa turen. I en landsby paa vej ned moedte Jimmy en hunhund (som vi doebte Laila) og der var straks romantik i luften. Og her skildte Jimmy og vores veje saa - Han forlod gruppen uden at blinke med oejnene ;-)

Vores guide, Tandra, laerte os en masse gloser paa vej op ad bjerget og var meget ivrig efter at fortaelle om Nepal - en ekstra gode paa en trektur, ligesom al kontakten med de lokale landsbyboere er det..

Paa toppen af bjerget blev i indlogeret i en landsby bestaaende af tre huse i et fint lille guesthouse. Vi blev inviteret indenfor i madmors koekken, hvor vi sad paa sivmaatter paa hendes lergulv og saa paa, hvordan hun lavede mad til os over baal. Inden mad blev i budt paa Roxy -nepalesisk alkohol lavet paa korn og ris. Det smagte som fortyndet snaps og var ingen videre stor fornoejelse. Efter maden var der sang og trommespil og vi sang samme den nepalesiske sang vi laerte af baererne paa sidste trekkingtur...

Det var desvaerre diset da vi vaagnede op paa toppen af Panchase, saa vi fik aldrig set de 20 snedaekkede bjerge, vi ellers var blevet lovet at man kunn se derfra.. Men det gjorde nu intet! Turen var fantastisk alligevel, saerligt pga. al kontakten med nepaleserne.. Jeg bliver aldrig traet af at trekke i Himalaya bjergene!

Farvefestival i Pokhara

Happy Holy!! I dag er der farvefestival i hele Nepal. Derfor holder nepaleserne fridag og bruger dagen paa at smoere sig selv og andre ind i farvepulver! Man skal ikke foele sig for sikker i gaderne og kan, som turist, nemt ende i morskaben.. Jeg har indtil videre sluppet, men der er stadig chance for at blive kuloert ;-) Lisa, Isabel og Maja var ikke lige saa heldige som mig.. hihi...

Namaste (= jeg hilser sjaelen i dig)

Nu har jeg oplevet hvad jeg tror bliver turens hoejdepunkt!!! Fem dages trek i bjergene... Det var helt fantastisk! Paa vejen op paa bjerget saa vi fantastisk og overvaeldende natur og vandrede igennem den ene lille lokallandsby efter den anden, hvor vi blev hilst med Namaste (med haenderne samlede foran brystet), og fik en tika i panden af roede klistrede ris samt en blomsterkrans om halsen. Vi havde baerere med paa turen som bar vores rygsaekke, telte, vand og mad og i lejren soergede de for at vores telte blev slaaet op, mens vores kok lavede treretters aftensmad til os! Sikke en luksus det var - helt fantastisk service.. Baererne var en fantastisk del af turen, idet man kom taet paa den enkelte nepaleser og fik mulighed for at observere deres skikke.. Der blev gloet begge veje - de kigge paa os og vi gloede bramfrit igen. Efter et par dage paa bjerget blev vi indviet i deres aftensunderholdning: Sang, dans og trommen med den lokale landsbys kvinder. Baererne laerte os den nepalesiske sang som de sang igen og igen om aftenen med kvinderne. En slags flirtesang hvor kvinder og maend battlede mod hinanden i hvem som kunne synge laengst og hoejest.
Resham firiri, resham firiri, oui de lai junki, dai la ma banchang, resham firiri....

Dagen inden vi skulle trekke reddede jeg mig desvaerre en slem maveinfektion med baade diarre og opkast, saa den foerste dag paa bjerget var skraekkelig.. Opstigningen var ved at tage livet af mig og hver tiende minut maatte jeg have pause og ned at sidde ellers var jeg bange for at besvime. Jeg var total afkraeftet og uden energi overhoved.. De andre var saa soede og aflastede mig saa meget de kunne ved at tage min rygsaek og skubbe bagpaa baade fysisk og verbalt, saa jeg klarede den heldigvis! Men det var nu ikke sjovt at vaere paa bjerget med maveproblemer :-( Toilettteltet var ulaekkert, men noedvendigt at bruge en del.. Vi taler meget om lort og diarre og klapper af hinanden naar man endelig kommer af med det man skal eller hvis man har faaet almindelig affoerring igen ;-)
Da vi en aften fik af vide af en af baererne at guiden ikke var til at traeffe, fordi han var gaaet til den anden landsby, var vi overbeviste om, at det var et cover for, at han havde diarre.. Saa nu hedder det ikke "jeg skal paa toilettet", men "jeg skal til den naeste landsby", alias: "jeg har diarre"...

Det var svaert at komme ned fra bjerget igen og vaek fra den rene luft og fantastiske natur, som jeg havde laengtes efter saa laenge, og det tog lige en dag at vaenne sig til at vi nu var naaet til Chitwan National Park og i en byen igen...

Chitwan var et turisthelvede i den forstand at hele omraadet drejede om turisterne og at alt var kunstigt og opstillet. Det var svaert at kapere oven paa den "aegte" kontakt med lokalbefolkningen vi oplevede paa bjerget.
Men nationalparken var fantastisk!! Den foerste dag koerte vi rundt i parken i jeep en hel dag og saa mange naesehorn, aber og hjorte ganske taet paa samt: At bade med store elefanter i parkens flod... Og naar jeg siger bade med, saa mener jeg virkelig bade med! Man kom op at sidde paa de store dyr, som saa sprojtede vand paa en med snablen, hvorefter den fik ordre paa at laegge sig ned og smide os af i vandet. Det var herligt og helt overvaeldende at vaere saa taet paa dyret! Samme dag var vi paa safari i parken paa ryggen af en elefant og kom derved helt taet paa naesehornene i parken.. Det var en dejlig dag fuld af elefant...

Nu er jeg i Pokhara og skal til at arrangere naturoplevelser her i omraadet de naeste tre dage..

Fuck, turen til Tibet er aflyst

oev!!! Pga. urolighederne i Tibet er der lukket for indrejse i landet og derfor er vores tur dertil aflyst. Hold op hvor er det traels.. Saa skal vi saa beslutte os for hvilke af de to alternative ture, som vores rejsebureau har tilbudt, vi gerne vil paa.. Men hvor er det aergeligt! Jeg havde glaedet mig meget til at komme til Tibet. Alle i grippen er meget skuffede og kede af det :-( Vi maa bare proeve at faa det bedste ud af alternativerne.. Gad vide hvad det ender med??

Billeder fra udflugt til Bhaktapur

Her kommer lige et par billeder mere fra vores heldagsudflugt i dag....