Hyggedag i Pokhara + todagstrek til Panchase

Foerste dag i Pokhara blev, som det fremgaar af billedet, tilbragt paa hesteryg rundt i en byen. Senere paa dagen padlede vi rundt paa soen i en kano mens vi sang sange om vand.. Ren raa-hygge og afslapning inden naeste dags to-dags trek til Panchase, (2400 m's hoejde - det hoejeste jeg endnu har vaeret oppe) hvor benene virkelig skulle paa arbejde.

Turen til Panchase var helt fantastisk. Vi var kun 6 afsted paa trek og det var skoent for en gangs skyld ikke at vaere saa mange afsted sammen. Vores guide var lokalkendt og havde familie i hver landsby vi kom forbi paa vej op ad bjerget, saa vi blev budt paa the mange steder undvejs op. Herligt, at moede vaskeaegte nepalesere og blive budt indenfor i deres hjem. Forkost fik vi ogsaa privat og den stod selvfoelgelig paa Daal Bhat (ris med en linsegroed) samt karrygroentsager og friturestegt omelet - det er vaskeaegte nepalsermad! Herligt og staerkt smager det!

Paa vej op ad bjerget fik vi foelge af en soed hund fra en af landsbyerne. Jimmy hed den - den fulgt med os hele vejen til toppen, sov med os og gik med ned ad bjerget igen. Akkurat som om den var en del af gruppen. Guiden tog sig ikke meget af det, saa det er aabenbart normalt at hunde tager afsted paa tur med fremmede i flere dage. Men vi var nu glade for Jimmy, som var et underholdende element paa turen. I en landsby paa vej ned moedte Jimmy en hunhund (som vi doebte Laila) og der var straks romantik i luften. Og her skildte Jimmy og vores veje saa - Han forlod gruppen uden at blinke med oejnene ;-)

Vores guide, Tandra, laerte os en masse gloser paa vej op ad bjerget og var meget ivrig efter at fortaelle om Nepal - en ekstra gode paa en trektur, ligesom al kontakten med de lokale landsbyboere er det..

Paa toppen af bjerget blev i indlogeret i en landsby bestaaende af tre huse i et fint lille guesthouse. Vi blev inviteret indenfor i madmors koekken, hvor vi sad paa sivmaatter paa hendes lergulv og saa paa, hvordan hun lavede mad til os over baal. Inden mad blev i budt paa Roxy -nepalesisk alkohol lavet paa korn og ris. Det smagte som fortyndet snaps og var ingen videre stor fornoejelse. Efter maden var der sang og trommespil og vi sang samme den nepalesiske sang vi laerte af baererne paa sidste trekkingtur...

Det var desvaerre diset da vi vaagnede op paa toppen af Panchase, saa vi fik aldrig set de 20 snedaekkede bjerge, vi ellers var blevet lovet at man kunn se derfra.. Men det gjorde nu intet! Turen var fantastisk alligevel, saerligt pga. al kontakten med nepaleserne.. Jeg bliver aldrig traet af at trekke i Himalaya bjergene!