Efter 24 timers rejse kom vi endelig frem til Kathmandu sent torsdag aften hvor vi blev snydt for penge efter at have vaeret paa Nepalesisk jord i 10 min. Hihi.. Saa var tonen ligesom lagt ;-) Paa vej til hotellet koerte vi bumpende gennem moerke gader fyldt med mennesker, biler og knallerter. Paa gaden stod folk rundt om brandende baal og der var en hektisk og voldsom stemning i gaderne - meget raaben og skrigen og mennesker som vaeltede rundt. Saa var vi sku i nepal og i gang med at vaenne os til kulturchokket. Da bilen pludselig ikke kunne koere laengere og vi blev gennet ud paa de moerke gader, for at gaa det sidste stykke til hotellet, maa jeg indroemme at hjertet sad en smule oppe i halsen. Heldigvis drejede det sig kun om 200 m og moerket skyldtes at der i Thamel bydel, hvor vi bor er, var stroemsvigt, saa derfor ingen lys. Naeste morgen fortalte vores kontaktperson, Sumit, os at vi var ankommet til Kathmandu den eneste dag om aaret, hvor hash er tilladt i Nepal, og hvor der afholdes hashfestival for at fejre en hash-gud af en art :-) Saa gav larmen, baalene og alle de mange mennesker ligesom lidt mere mening! Og det lettede lidt paa den bekymrede stemning.
Efter nu en uge i Kathmandus indre bydel er man ved at vaenne sig til kulturen og glaedes nu over farverne, duftene og lydene paa gaden. En ting er dog sikkert... Jeg bliver aldrig vant til den enorme maengde af biler og motorcykler som fraeser rundt i de smalle gader, og som man skal smide sig til siden for, hvis man ikke vil koeres ned. Hornet bliver brugt saa flittigt at man er ved at blive sindsyg af al den dytten. Det bruges baade naar man er glad og naar man er sur trafikant og af og til tror jeg der dyttes for at faa opmarksomhed fra de soede lyse piger fra Europa ;-)

Paa hotellet, hvor vi bor, er der en tagterrasse som vi bruger meget flittigt. Her kan man nyde solen naar den er her og slappe af om aftenen og kigge paa stjernerne og morer sig over at de vender paa hovedet. Maanen er som taget ud af en alladinfilm, idet den ligger ned og smiler med bred mund. Paa tagterrassen kan man faa lidt fred fra byens larm og os som forpester lungernen - man kan maerke i halsen, hvis man har vaeret for laenge paa gaden - saa tagterrassen er guld vaerd.