Hyggedag i Pokhara + todagstrek til Panchase

Foerste dag i Pokhara blev, som det fremgaar af billedet, tilbragt paa hesteryg rundt i en byen. Senere paa dagen padlede vi rundt paa soen i en kano mens vi sang sange om vand.. Ren raa-hygge og afslapning inden naeste dags to-dags trek til Panchase, (2400 m's hoejde - det hoejeste jeg endnu har vaeret oppe) hvor benene virkelig skulle paa arbejde.

Turen til Panchase var helt fantastisk. Vi var kun 6 afsted paa trek og det var skoent for en gangs skyld ikke at vaere saa mange afsted sammen. Vores guide var lokalkendt og havde familie i hver landsby vi kom forbi paa vej op ad bjerget, saa vi blev budt paa the mange steder undvejs op. Herligt, at moede vaskeaegte nepalesere og blive budt indenfor i deres hjem. Forkost fik vi ogsaa privat og den stod selvfoelgelig paa Daal Bhat (ris med en linsegroed) samt karrygroentsager og friturestegt omelet - det er vaskeaegte nepalsermad! Herligt og staerkt smager det!

Paa vej op ad bjerget fik vi foelge af en soed hund fra en af landsbyerne. Jimmy hed den - den fulgt med os hele vejen til toppen, sov med os og gik med ned ad bjerget igen. Akkurat som om den var en del af gruppen. Guiden tog sig ikke meget af det, saa det er aabenbart normalt at hunde tager afsted paa tur med fremmede i flere dage. Men vi var nu glade for Jimmy, som var et underholdende element paa turen. I en landsby paa vej ned moedte Jimmy en hunhund (som vi doebte Laila) og der var straks romantik i luften. Og her skildte Jimmy og vores veje saa - Han forlod gruppen uden at blinke med oejnene ;-)

Vores guide, Tandra, laerte os en masse gloser paa vej op ad bjerget og var meget ivrig efter at fortaelle om Nepal - en ekstra gode paa en trektur, ligesom al kontakten med de lokale landsbyboere er det..

Paa toppen af bjerget blev i indlogeret i en landsby bestaaende af tre huse i et fint lille guesthouse. Vi blev inviteret indenfor i madmors koekken, hvor vi sad paa sivmaatter paa hendes lergulv og saa paa, hvordan hun lavede mad til os over baal. Inden mad blev i budt paa Roxy -nepalesisk alkohol lavet paa korn og ris. Det smagte som fortyndet snaps og var ingen videre stor fornoejelse. Efter maden var der sang og trommespil og vi sang samme den nepalesiske sang vi laerte af baererne paa sidste trekkingtur...

Det var desvaerre diset da vi vaagnede op paa toppen af Panchase, saa vi fik aldrig set de 20 snedaekkede bjerge, vi ellers var blevet lovet at man kunn se derfra.. Men det gjorde nu intet! Turen var fantastisk alligevel, saerligt pga. al kontakten med nepaleserne.. Jeg bliver aldrig traet af at trekke i Himalaya bjergene!

Farvefestival i Pokhara

Happy Holy!! I dag er der farvefestival i hele Nepal. Derfor holder nepaleserne fridag og bruger dagen paa at smoere sig selv og andre ind i farvepulver! Man skal ikke foele sig for sikker i gaderne og kan, som turist, nemt ende i morskaben.. Jeg har indtil videre sluppet, men der er stadig chance for at blive kuloert ;-) Lisa, Isabel og Maja var ikke lige saa heldige som mig.. hihi...

Namaste (= jeg hilser sjaelen i dig)

Nu har jeg oplevet hvad jeg tror bliver turens hoejdepunkt!!! Fem dages trek i bjergene... Det var helt fantastisk! Paa vejen op paa bjerget saa vi fantastisk og overvaeldende natur og vandrede igennem den ene lille lokallandsby efter den anden, hvor vi blev hilst med Namaste (med haenderne samlede foran brystet), og fik en tika i panden af roede klistrede ris samt en blomsterkrans om halsen. Vi havde baerere med paa turen som bar vores rygsaekke, telte, vand og mad og i lejren soergede de for at vores telte blev slaaet op, mens vores kok lavede treretters aftensmad til os! Sikke en luksus det var - helt fantastisk service.. Baererne var en fantastisk del af turen, idet man kom taet paa den enkelte nepaleser og fik mulighed for at observere deres skikke.. Der blev gloet begge veje - de kigge paa os og vi gloede bramfrit igen. Efter et par dage paa bjerget blev vi indviet i deres aftensunderholdning: Sang, dans og trommen med den lokale landsbys kvinder. Baererne laerte os den nepalesiske sang som de sang igen og igen om aftenen med kvinderne. En slags flirtesang hvor kvinder og maend battlede mod hinanden i hvem som kunne synge laengst og hoejest.
Resham firiri, resham firiri, oui de lai junki, dai la ma banchang, resham firiri....

Dagen inden vi skulle trekke reddede jeg mig desvaerre en slem maveinfektion med baade diarre og opkast, saa den foerste dag paa bjerget var skraekkelig.. Opstigningen var ved at tage livet af mig og hver tiende minut maatte jeg have pause og ned at sidde ellers var jeg bange for at besvime. Jeg var total afkraeftet og uden energi overhoved.. De andre var saa soede og aflastede mig saa meget de kunne ved at tage min rygsaek og skubbe bagpaa baade fysisk og verbalt, saa jeg klarede den heldigvis! Men det var nu ikke sjovt at vaere paa bjerget med maveproblemer :-( Toilettteltet var ulaekkert, men noedvendigt at bruge en del.. Vi taler meget om lort og diarre og klapper af hinanden naar man endelig kommer af med det man skal eller hvis man har faaet almindelig affoerring igen ;-)
Da vi en aften fik af vide af en af baererne at guiden ikke var til at traeffe, fordi han var gaaet til den anden landsby, var vi overbeviste om, at det var et cover for, at han havde diarre.. Saa nu hedder det ikke "jeg skal paa toilettet", men "jeg skal til den naeste landsby", alias: "jeg har diarre"...

Det var svaert at komme ned fra bjerget igen og vaek fra den rene luft og fantastiske natur, som jeg havde laengtes efter saa laenge, og det tog lige en dag at vaenne sig til at vi nu var naaet til Chitwan National Park og i en byen igen...

Chitwan var et turisthelvede i den forstand at hele omraadet drejede om turisterne og at alt var kunstigt og opstillet. Det var svaert at kapere oven paa den "aegte" kontakt med lokalbefolkningen vi oplevede paa bjerget.
Men nationalparken var fantastisk!! Den foerste dag koerte vi rundt i parken i jeep en hel dag og saa mange naesehorn, aber og hjorte ganske taet paa samt: At bade med store elefanter i parkens flod... Og naar jeg siger bade med, saa mener jeg virkelig bade med! Man kom op at sidde paa de store dyr, som saa sprojtede vand paa en med snablen, hvorefter den fik ordre paa at laegge sig ned og smide os af i vandet. Det var herligt og helt overvaeldende at vaere saa taet paa dyret! Samme dag var vi paa safari i parken paa ryggen af en elefant og kom derved helt taet paa naesehornene i parken.. Det var en dejlig dag fuld af elefant...

Nu er jeg i Pokhara og skal til at arrangere naturoplevelser her i omraadet de naeste tre dage..

Fuck, turen til Tibet er aflyst

oev!!! Pga. urolighederne i Tibet er der lukket for indrejse i landet og derfor er vores tur dertil aflyst. Hold op hvor er det traels.. Saa skal vi saa beslutte os for hvilke af de to alternative ture, som vores rejsebureau har tilbudt, vi gerne vil paa.. Men hvor er det aergeligt! Jeg havde glaedet mig meget til at komme til Tibet. Alle i grippen er meget skuffede og kede af det :-( Vi maa bare proeve at faa det bedste ud af alternativerne.. Gad vide hvad det ender med??